Pædagogiske læreplan, Rødovre Kommune 2023-2024
Børneinstitutionen Skanderup
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
3. Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
3.1. Børnesyn
3.2. Dannelse og børneperspektivet
3.3. Leg
3.4. Læring
3.5. Børnefælleskaber
4. Pædagogiske læringsmiljøer
5. Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2024
6. Forældresamarbejdet
6.1. Samarbejde med Forældrebestyrelsen
6.2. Det brede forældresamarbejde
7. Børn i udsatte positioner
8. Overgange
9. Lokalsamfundet
10. Evalueringskultur (dokumentation)
10.1. Gennemførelse af evaluering vinteren 2022
1. Indledning
I Rødovre arbejder vi med ”højkvalitet” i dagtilbuddene. En styrket pædagogisk læreplan skal understøtte dagtilbuddets arbejde med hele tiden at sikre og udvikle høj kvalitet i kommunens dagtilbud.
For at sikre kvalitet i et dagtilbud ved vi, at en række parametre spiller ind. Vi stræber således efter en række kriterier.
Det gode dagtilbud kendetegnes bl.a. ved:
• Tæt forældresamarbejde med udgangspunkt i barnets udviklingsmuligheder.
• At gode læringsmiljøer er til stede hele dagen. Læringsmiljøer forstås som det der er i relationerne, indretningen, de pædagogiske aktiviteter og rutinesituationer.
• Det pædagogiske personale tager ansvar for fællesskabet og det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
• Det pædagogiske personale sikrer børns deltagelsesmuligheder. Både når det er let, og når det er svært for barnet.
• Det pædagogiske personale sikrer fordybelse ved at organisere børnene i mindre grupper, men også med afsæt i hvad børnene viser de gerne vil.
• Faglig ledelse, der stiller krav til personale, forældre og børnene i sit nærvær, og som systematisk skaber rum for evaluering, til udvikling.
• At der arbejdes systematisk evaluerende med afsæt i gode processer for alle børn.
• At der arbejdes på brede læringsfællesskaber gennem hele dagen.
• At det pædagogiske personale tager afsæt i, at barnets læring og udvikling er afhængig af den ramme barnet tilbydes.
• At udvikling for barnet afhænger af den forventning barnet mødes med.
• At det pædagogiske personale hele tiden tager afsæt i den aktuelle børnegruppe, for at sikre børnenes perspektiv.
Vi tager afsæt i en lang række af parametre, når vi taler om læring i Rødovre kommune. Særligt kan her fremhæves, at vi med respekt søger at skabe sammenhæng mellem det strukturerede, det spontane, over-gange i barnets liv, samt rutiner som oplagte læringsmuligheder.
2. Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
Vores hus, Skanderup Børneinstitution, ligger midt i Rødovre, tæt på grønne områder, en byggelegeplads, og tæt på offentlig transport. Vi er en 0-6 års institution, som har til huse i et lidt ældre, men rummeligt og lyst hus, og med en stor, kuperet legeplads.
Her er både en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling. Vuggestuen har tre grupper, Sommerfuglen med 13 børn, Mariehønen med 13 børn og Brumbassen med 9 børn. Vores børn er i aldersblandede grupper med faste voksne på de tre stuer. Tilsammen er der i vuggestuen 11 pædagogiske medarbejdere.
Børnehaven består af gennemsnitlig 88 børn. I børnehaven er der 4 grupper med hver 22 børn og tilsammen 12 pædagogiske medarbejdere. Børnehavegrupperne ”ruller”, så man er hjemme i huset i et grupperum i 3 uger, ude i skoven i 1 uge, og så hjem i et nyt grupperum de næste 3 uger igen.
Børnegrupperne består af de samme børn og deres faste voksne. Vi arbejder hen i mod at grupperummene bliver funktionsopdelte.
Skanderup er fra 2020 overgået til at have en naturprofil. Det betyder at børnene skal have mulighed for at gøre sig konkrete erfaringer med naturen, gennem sanseoplevelser i mange former, udendørs, såvel som
indendørs. Dette beskriver vi nærmere i de følgende afsnit.
Institutionen har et skovhus i Værløse, som børnehaven benytter sig af i ”rullet” med buskørsel.
3. Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
I de næste afsnit vil vi beskrive hvordan vi i Skanderup kommer omkring det fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer. Som vist i blomsten her.
Sådan arbejder vi med de 12 nationale læringsmål og de 6 temaer for læreplanen:
1) Alsidig personlig udvikling: Alle børn støttes og guides af nærværende voksne i deres udvikling. Dette gennem daglige rutiner, såsom pusle-situationer (sprog), garderoben (selvhjulpenhed), samling (fællesskab, samspil, tilknytning), spisning (sprog, sociale relationer, selvhjulpenhed), skift i løbet af dagen (personlig udvikling, med voksen støtte og guidning efter behov)
2) Sociale relationer: Børne- og voksen initierede aktiviteter og lege (samspil og relations dannelse børn imellem og børn/voksen imellem), spille spil og/eller aktiviteter med turtagning og regler (vente på hinanden, og forståelse for deltagelse i en
aktivitet med andre hvor man ikke selv bestemmer), alle børn ses og høres uanset forskellighed (ingen er mere end andre, vi skaber forståelse for forskelligheder), Vi trøster hinanden, hjælper hinanden, henter hjælp ved behov (empati)
3) Kommunikation og sprog: Vi skaber læringsmiljøer hvor vi lytter til hinanden (samling, spisesituationen), vi skaber
læringsmiljøer til læsning og fordybelse (læsekrog, mindre grupper, dialogisk læsning, samling), vi er nærværende voksne som lytter til og taler med alle børn, dette for at styrke sprogudviklingen og give børnene oplevelsen af at blive hørt og set. Vi leger lege, spiller spil og laver pædagogiske aktiviteter med turtagning og fokus på at lytte til hinanden. Vi laver særlige indsatser med de børn som har behov for dette i forhold til deres sproglige udvikling.
4) Krop, sanser og bevægelse: På legepladsen har vi mange læringsmiljøer som understøtter børnenes måde at udvikle, mærke og bruge deres kroppe på (bakker, ujævnt terræn, klatre stativ, gynger, asfalt, græs, sand). Inde som ude skabes der læringsrum hvor børnene udfordres i brugen af deres kroppe, dette både grov- og finmotorisk, men også læringsrum som giver mulighed for fordybelse og ro, hvor børnene skal mærke sig selv og deres kroppe (lege, aktiviteter, sanserum, massage, yoga, osv.)
5) Natur, udeliv og science: Vores legeplads, skovhus med tilhørende grund, skoven og vores ture ud af huset giver børnene gode muligheder for at udfordre og erfare naturen, og naturens betydning for os mennesker. Vi giver børnene en begyndende forståelse for naturen og betydningen af en bæredygtig udvikling. Altså en begyndende forståelse af hvor vigtigt det er vi passer på naturen. Ligeledes skabes der utallige muligheder for læringsrum for observation og undersøgelse af naturen,
naturfænomener og betydningen af vigtigheden af disse.
6) Kultur, æstetik og fællesskab: Vi er en institution med mange forskellige individer, små som store. Alle med forskellige baggrunde, nationaliteter og forudsætninger. I Skanderup skaber vi læringsrum, som giver plads til alle, og som giver alle oplevelsen af at forskellighed er en god ting. Det at vi hver i sær bidrager med forskelligheder gør os stærkere. Vi giver børnene forskellige kulturelle og kreative oplevelser. Vi benytter os af Rødovre kommunes mange gode kulturelle tilbud til børnene, såsom børnefestival, arrangementer på biblioteket, børne- biffen, teater osv. Vi skaber læringsrum som stimulerer børnenes nysgerrighed og fantasi, og stiller forskellige materialer til rådighed, materialer vi, i fællesskab med børnene, finder/skaber og indkøbte materialer, som børnene kan udfolde deres fantasi i.
3.1. Børnesyn
Vores grundsyn betyder, at børn skal føle sig hørt, set og forstået. Børnene skal føle sig unikke og værdifulde, i sig selv og som bidragsydere i fællesskabet. De skal mærke at de voksne tror på dem og på deres muligheder.
Børn udvikler sig i forpligtende fællesskaber, som de selv er med skabere af. Børn har brug for at vi er der for dem og at vi både kan tilgodese det enkelte barns behov og kan understøtte, at de udvikler sig i et forpligtende fællesskab.
Det positive samspil med andre har stor betydning for børnenes udvikling. Derfor spiller relations kompetencer i det daglige arbejde en afgørende rolle. Ved relationskompetencer forstår vi evnen til at sætte sig i andres sted, og lytte til og drage omsorg for andre, i både små og lidt større fællesskaber.
På baggrund af dette arbejder bl.a. vi med:
• Hjælpe børn med at sætte ord på følelser
• Følge børnenes intentioner og spor
• Have fokus på spejling (i andre)
• Anerkende at børn lejlighedsvist kan have brug for en særlig voksen
• Bruge sceneskift og alternativer til hjælp med at ”komme videre”
3.2. Dannelse og børneperspektivet
Som led i barnets udvikling hen imod at blive et selvstændigt og demokratisk tænkende menneske, skal alle børn høres og tages alvorligt. Derfor skal alle vores initiativer og aktiviteter hvile på børneperspektivet. For os betyder børneperspektivet at vi sætter os i barnets sted og herfra forsøger at afkode barnets intentioner, ud fra vores kendskab til, og viden og forståelse for barnet. At afkode børnenes signaler og reagere positivt og hensigtsmæssigt. Vi ser det enkelte barn og spejler dets følelser.
Dannelse står for ”en dybere form for læring, hvor barnet som aktiv deltager forankrer værdier og viden i sin egen personlighed, som rettesnor for at handle og orientere sig i verden som et hensynsfuldt, kritisk og demokratisk menneske”.
På baggrund af dette arbejder vi med:
• Genkendelighed og rutiner som bidrager til et socialt og inkluderende fællesskab
• At lytte og blive lyttet til, hjælpe hinanden, yde omsorg.
• At have opmærksomhed på relationerne blandt børnene og hjælpe i konflikthåndtering, og bidrage med værktøj, så at børn fremtidigt selv kan tackle svære situationer.
• At børnene deltager i beslutninger, og gennem demokratiske processer er med til at udforme deres egen hverdag.
3.3. Leg
Leg er en central del i børns liv og udvikling. I legen bearbejdes indtryk og legen danner grobund for venskabsdannelser, forståelser, udvikling af kompetencer og følelsesmæssig ballast. Legen hjælper børn til at blive sociale væsener, som gradvist finder sig selv og deres tilhørsforhold i det sociale fællesskab.
Vi er bevidste om at nogle børn har sværere ved at lege end andre, og hvor vigtig en rolle den voksne har over for disse børn.
• Vi guider og hjælper børn ind i lege og sociale relationer ved at være nærværende og lege-deltagende voksne.
• Som voksen ved at være tæt på legen, også på legeplads
• Ved at være igangsættere, deltagende eller observatører.
3.4. Læring
Ved læring forstår vi alt det, som med udgangspunkt i børneperspektivet, danner baggrund for
hverdagsaktiviteter, rutiner, voksenplanlagte forløb, såvel som børneinitierede aktiviteter. Læringen sker i en vekselvirkning mellem disse tre forhold. Læring forstår vi samtidig som det samlede miljø, der er i huset, i naturen og på ture.
Derfor skal børnene have mulighed for:
• At udforske og sanse verden omkring sig.
• At møde mange muligheder for at eksperimentere.
• At stille spørgsmål, være nysgerrig og møde voksne der engagere sig og hjælper med at undersøge svarmuligheder.
3.5. Børnefælleskaber
Vi tilstræber at skabe læringsmiljøer, som tager afsæt i børnefællesskaber.
Det vil være forskelligt om det er gennem pædagogisk styrede aktiviteter, eller gennem at følge barnets spor. Vi vil, så vidt det er muligt:
• Skabe en sammenhæng mellem udeliv, kreativitet og den gode leg. Der vil være dage hvor vi deler børnene op i mindre grupper, fordi det skaber et godt læringsrum for børnene, og den gode fordybelse for både børn og voksne bliver bragt i spil og fordi nærværet bliver ekstra stærkt i mindre grupper.
• Andre dage vil vi være sammen i den store gruppe, hvor det store fællesskab bliver dyrket og fælles oplevelser bliver en del af hele gruppen.
• Det vil variere i løbet af en dag mellem 7 og 17 hvordan vi fordeler os, og hvordan leg og aktiviteter sættes i spil.
4. Pædagogiske læringsmiljøer
I Skanderup tilstræber vi at tilbyde fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljøer i den daglige pædagogiske praksis, som alle tager udgangspunkt i børnenes læring, trivsel og udvikling. Vi bestræber os på at vores stuer er indrettet så der er små rum i rummet.
Vi arbejder til stadighed hen i mod at læringsmiljøerne er forankret i naturen- at skabe en rød tråd igennem institutionen, som har natur som omdrejningspunkt.
• Dette gøres med små reoler, rumdelere, tæpper og så videre. Der er kasser med forskelligt legetøj, som står i børnehøjde, så børnene kan vælge det legetøj de har lyst til at lege med. Et barn kan f.eks. tage kassen med biler og sætte sig på biltæppet, eller tage kassen med dyr og finde bondegården frem.
• Nogle stuer har en sofa, som er et rum i sig selv, den kan være et rum hvor der hoppes og tumles, eller et rum hvor der læses bøger af både børn og voksne.
• Vi har et sanserum, dette rum skifter funktion, alt efter hvilket behov der er i forhold til. børnegruppen og/eller igangværende temaer. Rummet har også været tumlerum, rum hvor vi har haft instrumenter og et rum hvor der blev afholdt samling.
• Ligeledes har vi et stort fælles areal. Her bliver der ofte lavet aktivitetsbaner med balancebomme, gynger og madrasser. Her har vi også fredagsfællessang for hele huset om vinteren. – Der er også mulighed for at sætte sig derud med en mindre gruppe børn, hvis der er behov for dette.
• Fra 1 maj 2023 har vi i børnehaven omdannet strukturen til at være med 4-ugers ”rul” (se indledning). Vi arbejder hen i mod at gøre de tre hjemmegrupperum mere funktionsopdelte, gennem indretningen.
På vores legepladser har vi, ligeledes, mange forskellige læringsmiljøer:
- Boldbane
- Bakker, ujævnt terræn og klatrertræer
- Klatrestativer og rutsjebaner
- Cykelmuligheder
- Legehuse
- Gynger
- Sandkasser
- Brædder børnene kan bygge med
- Mudderkøkkener
- Borde/bænkesæt til børne- og/eller voksne initieret aktiviteter
Vi bestræber os på at sikre, at de pædagogiske læringsmiljøer er til stede, og bliver sat i spil, hele dagen, fra 7 til 17. Dette gør vi bl.a. gennem deltagelse i barnets spor og lege, gennem voksenplanlagte og spontane aktiviteter, og gennem vores daglige pædagogiske struktur og vores rutiner.
Vi bestræber os, ligeledes, på at skabe de bedste udviklingsmuligheder for alle børn gennem vores lærings-miljøer. Læringsmiljøer, som vi gør vores bedste for dækker de seks læreplanstemaer, med sammenhæng og opfyldelse af de 12 nationale mål i den nye styrkede læreplan.
5. Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2024
I det kommende år har vi særligt fokus på to
indsatser:
1) Børnenes aktive deltagelse i beslutningsprocesser
2) Styrkelse af evalueringskulturen
Børnenes aktive deltagelse i beslutningsprocesser.
Vi ønsker i højere grad at inddrage børnene i beslutningsprocesser omkring deres hverdag i Skanderup.
Vi er bevidste om at børnenes perspektiver skal være en stor del af udviklingen af læringsmiljøerne i huset.
Vi ønsker at børnene på denne måde lærer om demokrati og at deres stemme, æstetiske udtryk, interesser og spor har betydning for den måde vi indretter hverdagen på.
Derfor gør vi:
• Lytter til børnenes egne behov: Tøj, toilet, mad, samling,
- Hvor skal vi hen på tur?
- Hvad skal vi lege?
- Hvad skal vi undersøge, have tema om?
• Holder daglige samlinger, hvor vi spørger børnene om deres mening og stemme i forhold til beslutninger om indretning, lege, ture mm. F.eks. valgte børnene i børnehaven navne til de nye grupper i forbindelse med omlægning fra tre til fire grupper.
• Sikre bedst mulig tilgængelighed af de ønskede og valgte legemuligheder og legetøj.
• Sørge for at børnenes egne æstetiske udtryk også kommer i børnehøjde, f.eks. ved at de både kan hænges op, og komme ned, hvor børnene kan se og røre ved dem.
• Er bevidste om, hvordan vi er i dialog med børnene. Vi er i øjenhøjde med børnene. Herved forsøger vi at se vi det enkelte barns behov. Vi sætter os i øjenhøjde med børnene i alle situationer
• Lytter og er i dialog gennem det visuelle; dvs. f.eks. gennem leg, billeder, fælles oplevelser.
• Følge børnenes spor; en plan om en lang gåtur i skoven i stedet bliver en interesse for insekter under en træstamme og vi i stedet vælger at blive der og have gang i en fælles udforskning.
• Hjælpe og støtte børnenes intentioner. Vi sætter ord på det børnene gør. Vi ser intentionen bag barnets handling. Ved at skabe forudsigelighed i hverdagen, understøtter vi børnenes behov.
• Indgå i samspil, der fremmer trivsel og udvikling, med børnene og i børnegruppens fællesskab. Vi skaber mindre grupper til aktiviteter, samtale og tur. Vi afholder samling, hvor børnene har mulighed for at se hinanden, og blive hørt.
• Vi sætter ord på projekter, hjælper børnene med at sætte ord på efterfølgende.
Udvikling af evalueringskultur:
At arbejde med en struktureret evalueringskultur er relativt nyt. Vi har tidligere benyttet os af forskellige modeller, hvor vi beskrev mål med aktiviteter, forløb, og hvad vi så, der kom ud af aktiviteten. Den nye dagtilbudslov og den nye, styrkede læreplan, lægger op til at det er læringsmiljøerne, frem for enkeltaktiviteter, der skal evalueres
Vi har i de forløbne to år arbejdet med evaluering af vores forskellige indsatser.
Vi har evalueret vores naturprofil arbejde og vi har ved hjælp af EVA skemaer, evalueret mindre indsatsområder på stuerne, for at afprøve og se, om der kunne udvindes data, som kunne optimere indsatsen.
Vi har brug for at få en systematiseret evalueringskultur etableret i huset, for at kunne bruge den viden, vi kan udlede af data.
Derfor vil vi:
• Ændre på institutionens mødestruktur, så der anvendes faste dagsordenspunkter til alle stuemøder, hvor evaluering af indsatser er fast punkt, herunder mål for tema/emne, konkrete tiltag, dataindsamling, og tovholder.
• Skabe større personalemæssigt engagement i evalueringsarbejdet gennem en understøttende ramme, med ledelsesdeltagelse på stuemøder,
• Hver fjerde måned tage afsæt i et emne/tema. Dette aftales på Personalemøder i september, januar og april.
• Der afholdes møde med Faglige Fyrtårne to gange under et emne/tema, ved opstart og afslutning.
• Under evalueringen undersøges, hvad der skulle til for at lykkes, hvad gjorde det svært.
• Hvis der er aftalt indsamling af data, undersøges det, hvad data viser og hvad der evt. skal gøres mere af. Og afslutningsvist vurderes, hvad der skal arbejdes videre med og hvad indsatsen har fået os til at se og gøre anderledes.
6. Forældresamarbejdet
Når barnet starter i dagtilbud, indtræder familien i et fællesskab med andre børn og voksne. Forældrene kan hjælpe deres barn godt på vej ved at støtte op om fællesskabet og vores fælles rammesætning og retningslinjer.
Relationen mellem barnet og personalet er vigtigt for barnets udvikling, trivsel og læring, og lige så vigtigt er det at forældrene bakker op om denne relation.
6.1. Samarbejde med Forældrebestyrelsen
Forældrebestyrelsen repræsenterer alle forældre til børn i Skanderup. Arbejdet skal være med til at styrke dagtilbuddet for at give børnene de bedste rammer og vilkår.
Forældrebestyrelsen mødes ca. hver anden måned med ledelsen samt repræsentanter fra personalet.
Forældrebestyrelsen får et indblik i Skanderups daglige drift. Personalesituationen er blandt de forhold, der kan påvirke dagens gang i dagtilbuddet.
Forældrebestyrelsens opgaver er blandt andet:
• Udarbejde høringssvar til kommunens budgetforslag
• Udarbejde høringssvar til andre relevante kommunale tiltag
• Deltagelse i ansættelsesudvalg ved ansættelse af ledelse
• Deltagelse i bestyrelsesmøder, forældremøder og dialog møder
• Drøfte og beslutte madordning
• Indhente oplysninger i forbindelse med sager, som bestyrelsen ønsker at behandle fx energirapport, bygningstilstand mv.
• Workshop med forældre om relevante emner, fx hygiejne
Forældrebestyrelsen har indflydelse på:
• Den pædagogiske læreplaner
• Sociale arrangementer
• Udvikling af dagtilbuddets profil
Som forældre skal du have interesse for arbejdet i forældrebestyrelsen. Det tidsmæssige krav kan variere. Det Kræver ingen særlige kompetencer at være med i bestyrelsen – blot drivkraft og lyst til at styrke et godt tilbud for vores børn.
6.2. Det brede forældresamarbejde
Vi tilstræber en tæt og daglig kontakt med forældrene om deres barn- i ydertimerne og ved personalefravær bliver det med personale fra andre stuer eller vikarer.
Vi tilstræber at give information om dagens gang og aktiviteter på AULA, i det omfang tiden tillader det. Her bestræber vi os samtidig på at give et så bredt og nuanceret billede som muligt af læringsmiljøet og de
fagligt-pædagogiske tiltag, som institutionen igangsætter.
Vi tilstræber at afsætte god tid, når forældre eller personalet har behov for en dybere samtale om barnets trivsel og udvikling.
Alt i alt lytter vi, og forsøger at imødekomme de fleste behov.
Vi afholder et årligt forældremøde. Her fortæller den enkelte stue om aktuelle spørgsmål og tiltag, og der afholdes valg til bestyrelsen.
Derudover afholder vi to årlige fester, ved jule- og sommertid, for alle børn, forældre og søskende.
Forventninger til forældre.
Vi forventer af jer at I efter bedste evne understøtter institutionens aktiviteter ved at sørge at deres barn har de bedste betingelser for deltagelsesmuligheder ude, såvel som inde. Særligt for udelivet gælder, at barnet har velegnet tøj/fodtøj, og at I kommer til tiden ift. aktiviteter, buskørsel mm. Ligeledes forventer vi også, at I gør hvad I kan for at følge med i naturprofilen, ved at læse og holde jer orienteret på AULA og spørge, hvis
noget ikke giver mening. Vi er altid indstillede på dialog og på at høre andre perspektiver, råd eller vejledning, f.eks. om tøj mm.
7. Børn i udsatte positioner
For at sikre alle børns deltagelsesmuligheder i fællesskabet, arbejder vi, når det er muligt, med børnene i mindre grupper. Det giver flere børn bedre mulighed for at deltage. Vi guider dem, støtter dem og spejler deres intentioner og følelser, blandt andet ved at hjælpe med at sætte ord på og i nogle tilfælde at anvende piktogrammer- visualisering af aktiviteter og rutiner, for at forberede dem på næste skridt.
Vi bruger vores pædagogiske stuemøder til at planlægge forløb, ud fra børnenes behov og observationer af børn og børnegruppe.
Når der er brug for en særlig indsats, af større eller mindre karakter, drøfter vi mulige indsatser for barnet, i samarbejde med forældrene.
Vi bruger et redskab, Læring, Trivsel og Udvikling, LTU, som hjælper os til at se barnet i sammenhæng med omgivelserne, og forstå barnet og se nye veje og muligheder for barnet.
Vi har et tæt samarbejde med tale-høre konsulent, psykolog, ergo- og fysioterapeut, som vi laver
handleplaner med, og i enkelte tilfælde får vi tildelt ressource personer. Alt dette i samarbejde med forældre, og efter gældende lovgivning.
8. Overgange
Fra hjem til dagtilbud.
Vi ønsker og tilstræber at alle børn og deres forældre skal føle sig godt modtaget og mærke størst mulig tryghed i forbindelse med start. Det er meget forskelligt fra familie til familie hvilke behov der er i forbindelse med den store omvæltning det er for barn og forældre at starte i vuggestue eller børnehave.
Vi er en personale gruppe med stor erfaring, og med øje for det enkelte barns behov i de forskellige overgangsfaser.
Vi bestræber os på at skabe de bedste rammer, hvor tryghed og tydelighed er vigtigt, så både børn og
forældre kan føle sig trygge ved den nye verden de træder ind i. Som udgangspunkt er der en primær voksen som tager i mod barnet og forældre den første dag i vuggestue eller børnehave. Dette for at barnet har
mulighed for at føle en tilknytning til en, da det kan være overvældende for nogle at forholde sig til mange nye mennesker på en gang. Ligeledes for at der en primær voksen som har kontakten til de nye forældre, så vi sikrer os at de vigtigste beskeder omkring barnets opstart kommer frem til dem som har behov for at vide det. Både beskeder fra vuggestuen til forældre, men også beskeder fra forældre til vuggestuen.
Fra vuggestue til børnehave.
Da vi er en integreret institution, kommer de fleste af vores børn fra vuggestuen over i børnehaven. Dette gør at vi har mulighed for at børnene kommer på besøg i børnehaven ugerne op til børnehave start. Det er forskelligt fra barn til barn hvor stor lysten til disse besøg er, og det er forskelligt om børnene har brug for at en kendt voksen fra vuggestuen går med på besøg, eller om barnet klarer den selv. Vi bestræber os på at imødekomme hvert enkelt barns behov, og skabe den bedste og tryggeste overgang fra vuggestuen til
børnehaven, med henblik på at have mødt de nye voksne på stuen i børnehaven, mødt nogle af børnene fra den kommende stue, og have mærket temposkiftet der naturligt følger med når man træder ind i børnehaven.
Fra børnehave til SFO/skole.
I forhold til det sidste år børnene er i børnehave, skruer vi op for det skoleunderstøttende pædagogiske
læringsmiljø... Der vil være dage hvor vi blander børnene på tværs af stuerne, så de får set hinanden og har større mulighed for at danne relationer med dem de skal starte på samme skole med. Skolerne arrangerer besøgsdage op til SFO starten.
Der vil blive arbejdet fokuseret med de sociale relationer. Der er fokus på børnenes relationer med
hinanden, børnenes forståelse for at indgå i de sociale samspil, vente på tur, lytte til hinanden og
støtte/guidning i at klare små konflikter selv. Vi har materialer fra Trin for Trin og Mobbekufferten som vi bruger i dette arbejde. (Pædagogisk materiale, der støtter arbejdet med det sociale samspil i
børnehavealderen).
I løbet af det sidste børnehave år vil der være et fælles pædagogisk tema i Rødovre kommune, hvor der er fokus på Rødovre, arkitektur, rum og former. Dette er et tema som køres videre i SFO og skole, som skal skabe genkendelighed og tryghed. Der vil i denne periode også være en dag eller to hvor børnene og deres voksne skal besøge rådhuset og biblioteket.
I Skanderup tilstræber vi at børnene fra de starter i vuggestuen til vi sender dem videre i skole møder et pædagogisk læringsmiljø, hvor de kan udvikle deres kompetencer og understøttes i deres lyst til at lære.
Dette gør vi blandt andet ved at følge børnenes spor, ved at være opmærksomme på hvad børnene er
nysgerrige på, hvad de synes er sjovt og spændende, og ved at være nærværende, anerkendende og tydelige voksne.
Vi støtter og guider børnene i, at få positive erfaringer med, at deltage i små og store fællesskaber. F.eks. i legesituationer, til samling, i spisesituationer, fredagsfælles osv.
Vi giver børnene mulighed for at fordybe sig i deres spor, ved at dele dem op i mindre grupper og lave små læringsrum i det store rum.
Vi er opmærksomme på, at alle børn indgår i relationer med et eller flere børn og voksne, så ingen er
overladt til sig selv. Nogle børn har brug for mere guidning til deltagelse i relationer end andre børn. Vi
oplever, at gennem voksen nærvær og voksen deltagelse, hjælpes børnene godt på vej til at få øjnene op for hinanden og danne relationer.
På børnehavestuerne hænger der bogstaver og tal fremme, så når børnenes naturlige nysgerrighed for dette opstår, er vi nærværende og støttende voksne, som bakker op om at styrke børnene i at lære disse bedre at kende. Igen er vi opmærksomme på om der er nogle børn der har brug for mere guidning/støtte end andre.
9. Lokalsamfundet
Vores institution ligger centralt i Rødovre, og vi gør brug af alle de gode tilbud der tilbydes i Rødovre
Kommune. Vi benytter os af biblioteket og alle de gode arrangementer de tilbyder institutionerne, såsom teater, film bøger osv. Vi deltager, så vidt muligt, i: den årlig børnefestival oppe ved rådhuset,
fodboldturnering, som Orient arrangerer for institutionerne, den årlige julegudstjeneste i Rødovre kirke. Vi bestræber os på at deltage i alle de gode tilbud vi får, samtidig med at vi gør
vores bedste for at komme ud og gøre brug af de muligheder nærmiljøet tilbyder os. Det kan være Volden, de mange legepladser der ligger i nærheden af os, Espelunden, Rødovre hallen og den store bakke der ligger ved siden af, Byggelegepladsen med dyrene, Heerup museum, Rødovregård, engen osv.
Vi sætter stor pris på de mange muligheder vi har at benytte os af i vores daglige pædagogiske praksis.
10. Evalueringskultur (dokumentation)
Se under ”Indsatsområder”.
Læreplanen drøftes løbende. Hvad skal den bruges til?
Læreplanen skal kunne være et aktivt redskab i udviklingen af det gode børneliv på Skanderup.
Derfor er både de overordnede intentioner i læreplaner og fokusområderne tilbagevendende
temaer på både personale- og stuemøder. Vi er blevet mere bevidste om, at opdele vores
personalemøder så der sikres plads til pædagogiske refleksioner, og vi har lavet fælles, overordnede dagsordner for stuemøderne, så vi sikrer systematik og at vi når at reflektere over både børnene på stuen og læringsmiljøerne. Der skal:
• Planlægges ud fra gældende læreplan.
• Planlægningen skal afspejle naturprofilen
Faglige Fyrtårne.
Vi har to Faglige Fyrtårne. Det er pædagoger, der har gennemført et diplommodul i pædagogisk udvikling. De spiller en aktiv rolle i at læreplanen udvikles og at praksis afspejler læreplanen.
10.1 Gennemførelse af evaluering vinteren 2022
Følgende omhandler evalueringen af de to indsatser fra læreplan 2021.
1) Udvikling af naturprofilen.
Målet for indsatsen var at flere børn skulle have glæde af muligheden for at være i naturen (skoven), at skabe glæde i naturfaglige sammenhænge, at alle lærer at passe på naturen, at gøre børn opmærksomme på bæredygtighed og klimaet betydning.
Dette har vi bl.a. gjort for at udvikle naturprofilen.
• Stenalder tema. Herunder arbejdedes der med både kreative aktiviteter, brug af naturens egne materialer, indsamling, bål, tøj-bue og pil produktion, samtaler med børnene gennem billedmaterialer, afslutningsfest.
• Lege, som styrkede sanseoplevelserne med naturen, smage på krydderurter, sanselege med træer, sansebane, julepynt i naturmaterialer.
• Brugt inspirationsmaterialer fra Grønne Spirer.
• Affald sorterings emner, skraldespande, hvor børnene har indsamlet affald og sorterer, også i dagligdagen, kompostbunker, genbrug af skrald til kreative ting. skraldespil.
• Fra Jord- til-Bord emne.
• I 2022 modtog vi Grønne Spirers ”Det grønne Flag” for arbejdet med natur i hele institutionen.
Evaluering af Udvikling af Naturprofilen:
Metode: interviews af personalet og af børnene.
Gennem interviewede ses iagttagelser, som dokumenterer at arbejdet med naturprofilen har sat spor i børnenes hverdag:
• Børnene bruger rigtig meget tid i skoven og hjemme i huset, på at samle smådyr. De vender stubbe og finder regnorme. De er dybt optagede af dette året rundt.
• Vi bruger naturkasser rigtig meget, særligt i skoven.
• Den tematiske tilgang til naturemner ses afspejlet i børnenes leg, f.eks. i stenalder temaet
• Vi har set at børnene er mere bevidste om at vi ikke ødelægger træer og buske, hvis vi skal bruge noget, samler vi det op fra jorden.
• Vi har formået at skabe en rød tråd mellem temaerne, en kobling mellem f.eks. at finde dyrespor i Stenalder temaet, til at røre ved edderkoppespind i sansearbejdet, og i bæredygtighedstemaerne lave gen dyrk af f.eks. gulerodstoppe.
• Børnene fortæller, hvad de synes er særligt sjovt, f.eks.at finde biller og laver i skovbunden.
• Under samling, frokost, frugt skabes der plads til spørgsmål om naturen og naturvidenskabelige emner, på baggrund af børnenes eksperimenter, f.eks. om en pind kunne gå gennem isen., sortere og tælle sten.
