Tilsynsnotat- Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2021-2023
 

Pædagogisk tilsyn i: Skanderup
Pædagogisk tilsynsførende: Natalia K. Olsen    
Tilsynet er uanmeldt

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 

Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.

For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.

Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildigheds aspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.

De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 

I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.

Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrunds oplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 

I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 

• Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 

• Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 

• Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder.

Tilsynet føres over følgende fire temaer:

• Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
• Trivsel, samspil og kommunikation
• Lærings- og børnemiljøer
• Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur
   

Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsynskonklusion.

Kontekstafklaring: 

Det nærværende tilsyn blev gennemført som uanmeldt tilsyn.

Tilsynsobservationen blev gennemført den 7. juli 2022 mellem kl. 10.00 og kl. 15.00. 
 

Datagrundlag: 

I Skanderup blev der sprogvurderet 29 3-årige i 2021, hvilket udgør ca. 90 % af årgangen. 
De uddannede pædagoger udgjorde ca. 50 % af medarbejdergruppen i april 2022. Det vil sige, at de resterende 50 % af medarbejdere består af personalet uden uddannelse inden for det pædagogiske område.
 

Konklusion på den pædagogiske praksis:

Forord:

Skanderup er en integreret dagtilbud for børn i 0-6-årsalderen, som ligger på to matrikler. Hovedbygningen ligger midt i Rødovre. Skovdelen ligger i Værløse og rummer et mindre Skovhus og en stor udeareal, som ligger midt i en skov nært en sø (Furesø). 

Børneinstitutionen har en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling. I vuggestuen er der plads til 36 børn fordelt på tre stuer og i børnehaven er der plads til 92 børn fordelt aktuelt på tre stuer. Aktuelt er der 75 børn indskrevet i børnehaven. Skanderup er et dagtilbud med naturprofil, som blandt andet manifesterer sig i, at alle børnehavestuer har mulighed for at komme til skoven for en uge af gangen på skift. Naturprofilen er også tydelig at se i både institutionens daglige pædagogiske praksis, i medarbejderinterviewet og i læreplanen. 

Skanderup arbejder ud fra grundlæggende forståelse af børnenes og barndommens egen værdi og betragtning af børn som selvstændige individer, der indgår og har ansvar for de forpligtende lege- og læringsfællesskaber, som de vælger at være en del af i løbet af dagen og i løbet af livet. For at kunne støtte børnene i deres udviklings-, lærings- og dannelsesproces sætter Skanderups ledelse og medarbejdere sig et mål og arbejder hen imod det, som de beskriver i læreplanen: ”Vi guider og hjælper børn ind i lege og sociale relationer ved at være nærværende og lege-deltagende voksne.” 

Generelt opleves atmosfæren i begge institutionens afdelinger som værende rar. Børnene virker trygge og glade. De voksne fremstår som engagerede og bevidste om egen rolle i forhold til børnenes lærings- og deltagelsesmuligheder. Der ses flere eksempler på flow-situationer, hvor børn og voksne er optaget af forskellige emner, lege og aktiviteter og hvor læringen finde sted på forskellige niveauer.

Der er skabt gode psykiske læringsmiljøer, der udgør trygge rammer for børnenes liv i institutionen. De æstetiske og fysiske læringsmiljøer kan med fordel justeres og optimeres. 
Tilsynet efterlader indtryk af Skanderup som et velfungerende dagtilbud, der er godt i gang med at udvikle de forskellige aspekter af det pædagogiske praksis, der folder sig ud i institutionen.

Generel indsats:

Skanderups ledelse og personale arbejder målrettet med institutionens naturprofil, der både er tydelig at se i begge afdelinger. Det gode pædagogiske arbejde med naturprofil bør fastholdes og videreudvikles. Ligesom de gode læringsmiljøer, som institutionen lykkedes med at opbygge, skal videreføres og bredes ud. Dette gælder især de velfungerende psykiske læringsmiljøer og det gode relations arbejde.

Fokuseret indsats:
Der kan med fordel sættes fokus på udvikling og optimering af de fysiske og æstetiske læringsmiljøer herunder udvalg af det tilgængelige legetøj samt børnenes aktive inddragelse i beslutningsprocesser vedrørende forskellige aktivitets- og legetøjsmuligheder i løbet af hele dagen. 

Husets refleksions- og evalueringskultur kræver også en fokuseret indsats både fra ledelses- og personaleside. Der bør kigges på institutionens mødestruktur for at skabe en understøttende ramme for den del af den pædagogiske praksis.  Ved at optimere rammen, vil man kunne styrke personalets engagement i forhold til evalueringsarbejde.

Særlig indsats:

Intet at bemærke

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.
 

Delkonklusion:

Skanderup er en institution, der arbejder med pædagogisk naturprofil. Det er tydeligt at se både i institutionens læreplan og i daglig praksis. Et af de to valgte fokusområder for perioden 2021-2022 er udvikling af naturprofilen. Her findes der en omfattende beskrivelse af institutionens ambitioner og realiserebare planer for, hvordan personalet og børnene får inkluderet naturelementer i forskellige aktiviteter og hvad der kan gøres for at sikre naturaspektet ind i dagligdagen ud over de skovuger, som alle børnehavestuer har. I læreplanen står, at udvikling af naturprofil blandt andet betyder: 

• At børnene i højere grad får mulighed for at udfolde sig og gøre sig konkrete erfaringer med natur og naturoplevelser gennem sanseoplevelser i mange former for udendørsområder og udendørsliv. 
• Børnene skal kunne se, føle, høre, dufte og udfordres, på deres niveau. Gennem det udvikles evnen til at mærke sig selv.
• Børnene må gerne gå med bare tæer, i græs og sandkasse. De må lege med mudder og andre naturmaterialer.
• Vi planter, sår, dufter og smager på det. 

Understøttelse af børnenes interesse for naturen og undersøgende tilgang kan tydeligt ses i et af de nedenstående eksempler. 

I interviewet gør deltagende medarbejdere det tydeligt, at institutionens stuer har arbejdet på forskellig vis med implementeringen af naturprofilen, men alle stuer er godt i gang med at finde hver deres vej ind i det pædagogiske arbejde med naturen. Aktuelt oplyser medarbejderne, at der fra uge 28 udfordringer med hensyn til udnyttelsen af skovuger for børnehavebørn, men der er fundet en løsning, som tilgodeser arbejdet med naturen i byens rum ved at børnene kommer på længere tur i nærområdet. 

Ud over naturprofilen arbejder institutionen med særlig opmærksomhed på Relations kompetencer og samspilskultur ude og inde, herunder arbejder de med tryghed, børnefællesskaber og børnemiljøer. Resultater af dette fokus kan også ses i praksis – børnene ser ud til at trives og de voksne fremstår engagerede og opmærksomme på børnenes tegn og behov. 

Gennem observationen ses der flere eksempler på de voksnes understøtter børn i leg og andre aktiviteter såvel vokseninitierede som børneinitierede.

Eksempel 1:

Kl. 12.15 ude på legepladsen i børnehaven.

En gruppe børn kommer gående hen til bordet med en relativ stor gennemsigtig plastik beholder, som et af børnene stiller på bordet. Barnet ser ud til at være stolt af handlingen. Flere børn får øje på forsamlingen ved bordet og kommer for at kigge. Et af børnene spørger, hvad de andre har fundet i dag. Barnet, der bar kassen (barn X), svarer, at der er fundet nogle snegle og et par regnorme. Alle kigger og prøver at få øje på dyrene i kassen. Barn X forklarer, at de ”gemmer” sig under låget. 

En voksen ser forsamlingen ved bordet og kommer hen. Den voksne spørger også til, hvad børnene har fundet og hvor. Barn X og et andet barn forklarer, hvilke snegle og insekter der er fundet. Samtalen går videre til, hvilke dyr kunne være glade for sand, jord og blade. De tilstedeværende bliver hurtigt enige om, at regnorme har brug for jord og sand, men sneglene er ikke glade for sand. 

Til sidst spørger den voksne, om de ikke skulle tælle sneglene. Børnene begynder at tælle, og et par af børnene bliver opmærksomme på, at sneglene har forskellige farvede huse. Så går optællingen i gang i forhold til de forskellige kategorier.

Eksempel 2:

Kl. 10:52 i vuggestuen.

Alle børn og voksne har lige vasket hænder og nu sidder ved bordet.

Et af børnene begynder at nynne: ”Mad-mad-mad…” en af voksne vender sig til barnet, nikker og bekræfter: ”ja, vi skal have mad! Vi skal have suppe!” Barnet nynner videre: ”suppe-suppe-suppe…”

En af de andre voksne henvender sig til barnet: ”Y, skal vi ikke synge sammen?” Y svarer: ”Jaaa!”
Den voksne fortsætter og henvender sig til alle børnene: ”Skal vi ikke synge en sang?” ”Jaaa!” svarer flere børn.

Den voksne henter nogle rekvisitter, som symboliserer de forskellige sange. Børnene gætter sangene uden problemer. De virker at være fortrolige med sangene, hinanden og voksne.  
Kl. 10:57 ankommer maden og sangene bliver aflyst med: ”Maaaad! Suppe! Brød!” Barn Y synger: ”Suppe- suppe- suppe!” Et barn ved siden af synger: ”Mor – mor – mor!” En medarbejder, der sidder tættest på barnet, aer barnet på ryggen og siger: ”Savner du din mor? Hun kommer og henter dig, når du har sovet! Og nu skal vi have mad!” Barnet gentager: ”Mor henter mig” nikker barnet og siger glad: ”Suppe!”
 

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:

Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion:

Gennem hele tilsynsobservationen oplever tilsynsførende mange børn og voksne, der ser ud til at trives i samspillet med hinanden på kryds og tværs af institutionen. De voksne fremstår som værende guidende, engagerede og opmærksomme på børnenes signaler, hinanden og forældrene, der kommer i institutionen for at hente børnene under tilsynet. Børnene virker trygge ved både de tilstedeværende (børn og voksne) og omgivelserne. Flere af dem udviser interesse for de voksenstyrede eller hinandens spontane aktiviteter, der forekommer igennem dagen.

Når de voksne skal give en fælles besked til børnene, gør de det på en respektfuld måde til mindre grupper og med hensyn til de aktiviteter, som børnene må være i gang med. Dette gør det nemt for børnene at kunne følge med i dagens gang.

I forhold til forældrekommunikation oplyser medarbejderne i interviewet, at samtlige stuer i institutionen bruger AULA som kommunikationsplatform, når der skal kommunikeres orienteringer om dagens aktiviteter eller fælles beskeder. Det vil sige, at alle stuer sætter fx minimum tre opslag om ugen om ugens/dagens gang, opslag om fester samt referater fra bestyrelsesmøder bliver lagt ud på AULA. Hvis personalet eller forældrene har behov for at drøfte nogle aspekter omkring det enkelte barns udvikling eller trivsel, arrangeres der en samtale med personligt fremmøde. Disse samtaler kan foranstaltes både på forældrenes eller personalets initiativ.

Eksempel 1: 

Kl. 11:05 i vuggestuen. Børne og voksne er i gang med at spise frokost. Der er serveret suppe med rugbrødscroutoner.

Et barn spiser croutoner og kommenterer på smagen og konsistensen:

”Umm, smager godt! Suppen er varm! Og hvad er det?” og peger på en crouton.

”Det er en rugbrøds crouton. Er suppen for varm?” 

”Nej, suppen smager godt!” og tager en crouton ind i munden.

”Ummm, smager godt!” og lidt senere ”Det er hårdt. Jeg bruger mine tænder!”

”Ja, croutoner smager godt, men de kan virke lidt hårde, så må du bruge dine gode tænder.”

”Ja, jeg har tre tænder og dem bruger jeg!”

”Ej, lad mig se, du har vist nogle flere tænder,” siger den voksne smilende.

Barnet begynder at grine og åbner munden for den voksne kan tælle tænderne.

Der tælles op til 11. og den voksne siger: ”Du har altså 11 tænder og dem må du bruge alle sammen til at spise croutoner med.”

Barnet griner og fortsætter: ”Nej, nej, jeg har kun tre, men det er dem jeg spiser croutonerne med!”

Eksempel 2:

Kl. 12:45 i børnehaven ude på legepladsen.

En af de voksne tager ansigtsmaling frem og der kommer til at stå en kø af børn med det samme. Børnene diskuterer livligt hvordan de ønskes at blive malet.

Nu er det barn B’s tur.

Den voksne spørger: ” Hvad skulle det være?”

Barnet siger: ”Jeg skal være havfrue!”

”Kan du fortælle mig, hvordan sådan en ser ud?”

Barnet går i gang med at beskrive en havfrue og den voksne spørger videre om detaljerne og fortæller, at vedkommende har set en næsten rigtig havfrue en gang. Det var en af dem, som svømmer i den blå planet. Flere af børnene slutter sig til samtalen og tilføjer deres viden og erfaringer med havfruer.

Senere på eftermiddagen er der flere ”havfruer” på legepladsen.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:

Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion:

Det er tydeligt, at Skanderup har arbejdet bevidst med udvikling af læringsmiljøer. Især de psykiske læringsmiljøer fungerer godt i hele huset. De fysiske og æstetiske læringsmiljøer fungerer også, men til tider bliver udfordret af enten bygningens rammer eller manglende omtanke ved fx opstilling af stole på bordene ved oprydning efter frokost. Det skal også bemærkes, at tilgængelighedsaspektet burde der sættes fokus på. Det er svært at tyde, om det er efterdønninger af Corona restriktioner, der er grunden til, at der ikke er så meget legetøj, som er tilgængeligt for børnene eller der ligger en særlig pædagogisk tanke til grund for at stille et begrænset mængde af legetøj til rådighed nogle steder i huset. Det kalder på en drøftelse og refleksion. Netop tilgængelighedsaspektet kunne med fordel udgøre genstand for evalueringsindsatsen over en kortere eller længere periode i hele institutionen. Tilgængeligheden kan i denne sammenhæng ses som en direkte afspejling af børneperspektivet.

De udendørs læringsmiljøer skaber gode rammer for forskellige slags aktiviteter i løbet af dagen. Legepladsens størrelse og indretning giver børnene og voksne mulighed for at fordele sig på forskellige områder i mindre grupper. Der er både plads med sol og skygge på vuggestuelegeplads, såvel som på børnehavelegeplads. Især børnehavens del af legepladsen er virkelig grøn. Indretning af børnehavens legeplads stiller særlige krav til det pædagogiske personale, da det ikke er muligt at overskue hele legepladsen ud fra et punkt. Det fremstår tydeligt af observationen, at der er indgået nogle velfungerende aftaler, der sikrer, at hvis en eller flere voksne er fordybet i aktiviteter med børnene, er der et par andre voksne, der fungerer som en slags ”flyver” for resten af børnegruppen og bevæger sig over hele legepladsen. På den måde er der aldrig langt til en voksen.

Eksempel 1:

Kl. 11:35 i vuggestuen. Børnene er færdige med maden. Sengene er kommet ind på stuen. Der skal skiftes sengetøj. En voksen tager en bunke med rent sengetøj frem og spørger børnene, om nogen har lyst til at hjælpe med sengetøjsskiftning.

Barn A kigger på den voksne og kommer hen til sengene.

Den voksne siger: ”A, vil du gerne hjælpe?” barnet nikker.

”Så skal vi finde dit sengetøj! Det er lige her!” den voksne folder dynebetræk ud og holder det således, at barnet kan se mønstret på overfladen: ”der er jo Lyne McQueen!” Barnet siger begejstret: ”Ja! Lyne McQueen!” 

Den voksne holder nu dynebetræk lidt højere oppe, gemmer sig bag det og kommer frem igen. De leger tit-tit-borte. Barnet udviser begejstring. Flere børn kommer til og kigger. De griner. Så sætter de A’s sengetøj på plads og gå videre til endnu et sæt.

Eksempel 2: 

Kl. 13.20 i børnehaven ude på legepladsen. 

En gruppe børn sidder ved et tegnebord sammen med en voksen.

De taler om det, hvad børnene tegner og den voksne skriver på nogle af tegningerne.

Et af børnene fortæller, at tegningen er til C, men C er ikke i børnehaven i dag. Den voksne spørger, om barnet ved, hvorfor C ikke er i børnehaven. Barnet ved det ikke, men flere andre børn har forskellige idéer til, hvorfor C ikke er i børnehaven. Det kan være, at vedkommende er i Zoo, eller i Cirkus eller måske er syg.

Den voksne siger, at man sagtens kan blive syg også om sommeren.

Et af børnene spørger den voksne, hvorfor man kan være syg.

”Vi kan jo alle blive syg en gang i mellem, fordi vi er mennesker og alle mennesker kan nogen gange blive syge på grund af forskellige ting, det behøver ikke at være noget alvorligt.”

”Og hvad kan det være?”

”Feber eller ondt i maven måske. Det har jeg prøvet.”

Der er bred enighed ved bordet om, at flere af de tilstedeværende har prøvet at have ondt i maven og feber. Et barn kommenterer: ”Jeg har også prøvet det, men det går hurtigt over og så kommer man i børnehaven igen!”

”Netop! Man kan godt blive syg og så bliver man rask og kommer i børnehaven igen. Det er jo det samme for børn og voksne.”

”og hvad med de voksne, som ikke går i børnehaven?”

”De kommer så på arbejde, hvor de går på arbejde – fx i butikken eller i politiet eller på kontoret – der, hvor de arbejder.”

Børnene nikker genkendende og kommer med flere eksempler på, hvor man kan som voksen arbejde. De tager udgangspunkt i de professioner, som deres forældre har. Snakken går nu videre til professioner og hvad man vil være, når man bliver voksen.

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:

Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion:

Skanderup er i gang med at finde veje til en fælles refleksions- og evalueringskultur. Ledelsen præsenterer personalet for forskellige metoder og redskaber, men der mangler en tydelig systematik og organisatorisk ramme for at en fælles kultur skal kunne komme til at blomstre. 

LTU-modellen (læring-trivsel-udvikling) er indtil videre det eneste evalueringsredskab, som bruges på en systematisk mode i institutionen. VØL (hvad ved vi – hvad ønsker vi at vide – hvad lærte vi) er et andet redskab, som var afprøvet for nyligt i forhold til arbejdet med emnet Cirkus. Dette redskab kan med fordel arbejdes videre med, da spørgsmålene kan bruges både ift. de voksnes overvejelser og ift. børneinddragelse i flere elementer af evalueringsproces. På denne måde kan inddragelse af børneperspektivet sikres.

Praksisfortællinger og handleplaner bruges også i højere grad end for bare et år siden. Desuden nævner medarbejderne forberedelse til forældresamtaler som en form for evalueringsproces for deres egen pædagogiske praksis på de enkelte børns niveau. 

Medarbejderne peger på flere positive erfaringer med evalueringsarbejdet og nævner flere aspekter af den pædagogiske praksis, som kunne med fordel underlægges en evalueringsproces (fx overgange mellem forskellige aktiviteter i løbet af dagen) med henblik på optimering.

Det anbefales at institutionen arbejder videre med udvikling og implementering af en fælles evalueringskultur og sætter ekstra fokus på organiserings- og systematiserings aspektet i den kommende tid. Herunder kan der arbejdes med optimering af mødestruktur, så der sikres tidsmæssig ramme til evalueringsarbejde.

Eksempler:

Medarbejderne oplyser i interviewet, at Skanderup gik i gang med udvikling og implementering af dokumentationspraksis, refleksions- og evalueringskultur for et par år siden, da implementering af naturprofilen tog start. Siden hen er der afprøvet og implementeret flere forskellige metoder, som nogen af stuerne var mere eller mindre begejstret for. Medarbejderne nævner, at der er bred enighed og ønske blandt personalegruppen om at finde frem til et fælles redskab og fælles struktur – systematik, som vil understøtte implementeringsprocessen. 

Medarbejderne fortæller, at de føler sig støttet af ledelsen, men kunne godt tænke sig hjælp til at finde tiden i en travl hverdag til indsamling og analyse af data og resten af evalueringsprocesser i det hele taget. Desuden er de glade for de forskellige fælles input, som har været gennem tiden. Fx hjælp fra natur Nanna eller det seneste fælles oplæg på personalelørdag ved Merete C. Sørensen om ”Magien ind i dagtilbuddene”.