Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2024

Pædagogisk tilsyn i: Børneinstitutionen Skanderup
Pædagogisk tilsynsførende: Ida Lund-Andersen og Katja Feraren
Tilsynet er aftalt med: Tilsynet var uanmeldt

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 
Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.
For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.
Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildighedsaspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.
De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 
I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.
Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.
Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrunds oplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 
I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 
•    Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
•    Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
•    Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder.

Tilsynet føres over følgende fire temaer:
•    Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
•    Trivsel, samspil og kommunikation
•    Lærings- og børnemiljøer
•    Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur
Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsyns konklusion.
Kontekstafklaring: 
Tilsynet var uanmeldt. Tilsynet var en opfølgning på det tilsyn, som blev udført i maj 2024
Tilsynsobservation i Skanderup: den 3. december 2024
Tilsynsobservation i Skov: den 17. december 2024
Tilsynsinterview: den 12. december 2024
Datagrundlag:
I Skanderup blev der sprogvurderet et tre årigt barn i 2024 og 20 fem årige. 
Desuden noteres der fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere i det pågældende dagtilbud. Bemærkningerne i forhold til denne noteres her ligeledes.
Fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere december 2024: 39 % pædagoger og 61% andet pædagogisk personale og køkkenpersonale.
Fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere 1. januar 2024: 44 % pædagoger og 56% andet pædagogisk personale og køkkenpersonale.

Konklusion på den pædagogiske praksis

Forord:
Børneinstitutionen Skanderup ligger i midten af Rødovre. Særligt for Skanderup er, at der arbejdes med en naturprofil, som skal give børnene konkrete erfaringer med naturen både ude og inde. Institutionen har et skov hus i Værløse. Institutionen består af fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, hvoraf den ene nemlig storbørnsgruppen primært holder til i skovhuset i Værløse.
Generelt oplever tilsynsførende, at der er flere kompetente børn, der lykkes med at udfylde dagen med konstruktive legeaktiviteter og indgår i flere positive samspilssekvenser med jævnaldrende og voksne. Der ses ligeledes flere børn, som har brug for understøttelse og guidning fra de voksne til at kunne få mulighed for at deltage i hverdagens lege og aktiviteter.

Generel indsats:
I Skanderup ses der enkelte eksemplariske situationer, hvor det fysiske læringsmiljø fremstår velfungerende og giver børnene mulighed for at afkode, hvad der er af legetøj og hvilke lege, der kan leges. På enkelte stuer fremstår de æstetiske læringsmiljøer gode. Der ses i huset i skoven et godt udvalgt af legetøj, som man i resten af Skanderup kan lade sig inspirere af på stuerne.  Skanderup kan med fordel fortsætte med at udbrede de enkeltstående eksempler, der ses på enkelte stuer, til hele huset.

Fokuseret indsats:
Det opleves på tilsynsobservationen, at der mangler struktur og organisering. Dette ses i flere tilfælde fx i forbindelse med overgange, ved frokost, på legepladsen osv. Dette skaber uro og uoverskuelighed for børnene. Der bør arbejdes på, hvordan de voksne er rollemodeller for børnene. Der skal et stærkt fokus på voksenpositioneringen og en forståelse for hensigterne med det, der gøres sammen med børnene.   
Strukturen i forhold til personalefordeling bør skærpes både overordnet og mere detaljeret i forhold til pædagogisk aktivitet med børnene og de voksens positioneringer i læringsmiljøet, så den opstartede skemastruktur lever i huset og giver en mærkbar positiv effekt hos børnene.
Det er tydeligt at se, at der er igangsat flere gode tiltag, som fx Evas procesark, relations skemaer, handleplaner osv., som vil kunne styrke børnenes hverdag. Disse tiltag ses endnu ikke i den pædagogiske praksis. Skanderup skal derfor sætte fokus på implementering af de mange nye tiltag, så effekten af tiltagene kommer til at afspejle sig tydeligt i den pædagogiske praksis. Ved en systematisk brug af de overnævnte redskaber i hele personalegruppen, vil det kunne højne den pædagogiske kvalitet. Dette kalder på fortsat struktureret tæt-på ledelsesindsats. 
På observationsdagene er det svært at se, at Skanderup har en naturprofil. Der bør arbejdes på, at naturprofilen i Skanderup styrkes pædagogisk og synliggøres i højere grad.  

Særlig indsats:
Der ses en stor variation i den pædagogiske kvalitet i Skanderup. Der ses ligeledes flere situationer, hvor de voksnes relationer til og understøttelse af børnene er utilstrækkelige og skal forbedres betragteligt. Børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse skal styrkes ved at skabe flere deltagelsesmuligheder for alle børn i samtlige situationer. De voksne skal sikre børnene muligheder for at indgå i børnefælleskaber og konstruktive relationer.  Der skal ske en langt højere sproglig italesættelse og arbejdes med konfliktløsning, således, at børnene føler sig set, hørt, og børnene skal kunne mærke, at deres perspektiver er vigtige. Børnenes skal understøttes i lege og aktiviteter, af nærværende og legedeltagende voksne.

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 
Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion:
I Børneinstitutionen Skanderups læreplan står der i afsnittet om børnesyn, at børnene skal føle sig hørt, set og forstået. Ligesom der står, at: ”Børn har brug for at vi er der for dem og at vi både kan tilgodese det enkelte barns behov og kan understøtte, at de udvikler sig i forpligtende fællesskaber.”
Under observationen ses det ofte, at de pædagogiske medarbejdere ikke er nærværende og heller ikke i børnehøjde, børnenes initiativer misforstås eller gribes ikke. (Eksempel 1). Der ses i færre tilfælde, at pædagogiske medarbejdere er nærværende sammen med børnene. (Eksempel 2).

Leg
I Skanderups læreplan beskrives det, at nogle børn har sværere ved at lege end andre. De voksne har en vigtig rolle i forhold til disse børn. Det beskrives, at de pædagogiske medarbejdere i Skanderup guider og hjælper børnene ind i lege og sociale relationer ved at være nærværende og legedeltagende også på legepladsen. Det beskrives også, at de voksne understøtter børnene ved at være tæt på legen og igangsættende. 
Under tilsynsobservationen ses der meget få eksempler på voksne, der understøtter børnene i legene, er igangsættende og tæt på legen. På legepladsen leger de fleste børn enten selv eller med hinanden uden voksenunderstøttelse. Der er få voksne ude, sammen med børnene. De voksne er koncentrerede om enkelte og få børn og arbejder kun i få tilfælde på at inddrage andre børn i legefælleskabet. Der hvor der er sat nogle borde op med Lego og store plastikdyr, ses der ingen voksendeltagelse eller understøttelse. Den manglende understøttelse påvirker børnenes deltagelsesmuligheder negativt.  Nogle børn leger alene længe og har meget lidt voksenkontakt. Det ses ikke, at børnene hjælpes ind i et legefællesskab. (Se eksempel 3).

Samspillet imellem børn og voksne
Der skal i Skanderup arbejdes på, hvordan det børnesyn, som er beskrevet i dagtilbuddets læreplan forstås og, hvordan det helt konkret skal komme til udtryk i børnenes hverdag. Det skal være klart for de pædagogiske medarbejder, hvad deres rolle er og skal være, og hvordan de skal agerer for at børnene føler sig hørt, set, forstået og mødt på intentioner.

Positioneringer og struktur
Der skal i Skanderup arbejdes på, at legen, som det beskrives i dagtilbuddets læreplan, bliver understøttet af de pædagogiske medarbejdere, så det kommer alle børn til gode. De voksne skal være tættere på legen – De skal være igangsættende og deltagende. De voksne skal guide og hjælpe børn ind i lege og sociale relationer ved at være nærværende og understøttende. Der skal være en tydelig ramme for, hvordan de voksne skal fordele sig med børnene i mindre grupper, og hvad der skal foregå i grupperne. Særligt på legepladsen skal der være mulighed for, at børnene kan tilvælge sig en vokseninitieret leg. De voksne skal være bevidste om deres positioner foran, ved siden af og bagved børnene i løbet af dagen.

Eksempler:
Eksempel 1 
Da alle sidder rundt om bordet og venter på maden, spørger en voksen: Skal vi synge en sang?” Et vuggestuebarn foreslår: ”Loftet” (tilsynsførende tolker dette som sangen: ”På loftet sidder nissen…”) som sang, men den voksne hører ikke barnet og tager en Rudolfbamse frem og spørger videre: ”Hvem er det?”, ”Rudolf” svarer det samme barn og supplerer: ”Rød tud”. De synger sangen om Rudolf med den røde tud.

Eksempel 2. 
I en garderobe giver en voksne sig tid sammen med børnene, spejler børnene og er anerkendende. Den voksne henvender sig til et barn: ”Hvad kan jeg hjælpe dig med?” Barnet svarer: ”Jeg kan selv,” hvortil den voksne siger: ”Jeg bliver så stolt - du kan alle tricks’ne”.

Eksempel 3
Et barn X er alene ved gyngen i o. 15 minutter. I dette tidsrum er to voksne henne ved barnet, men de hjælper ikke barnet X videre. Barnet søger hen til sandkassen og leger ved siden af de andre børn. Barnet X søger at komme ind i fællesskabet, men det lykkes ikke, og barnet trækker sig. En voksen sætter senere en gemmeleg i gang. Barnet X søger den voksen og holder denne i hånden, når det er muligt. Barnet X spejler den voksne, det holder sig fx for øjnene ligesom den voksne. Det synes ikke, at den voksne ser dette. Barnet X få ikke hjælp til at komme ind i legen. På et tidspunkt har et andet barn Y brug for hjælp fra den voksne, som derfor går fra legen og beder barnet X om at finde de børn, der har gemt sig. Barnet X går hen til sandkassen og leger lidt. Efterfølgende går barnet passivt rundt igen. De børn, der har gemt sig ved ikke, at der ikke længere er nogen til at finde dem.  

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:
Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.
Delkonklusion:
Der observeres variation i den måde, de voksne kommunikerer med børnene på. I en vuggestue ses der nærværende voksne i børnehøjde, der kommunikerer relevant med børnene, og hvor de voksne prøver at sammenkæde børnene i et socialt samspil. Det ses i udbredt grad, at kommunikationen og samspillet foregår imellem én voksen og ét enkelt barn, også selv om der er flere børn til stede. Flere steder ved frokosttid ses der sporadiske samtaler, hvoraf særlig et sted har samtaler af irettesættende karakter.
Der ses eksempler på, at de voksne kommunikerer til børnene og ikke svarer på børnenes spørgsmål om, hvorfor de voksne siger, som de gør. (Se eksempel 2).

Italesættelse
Der observeres få tilfælde af eksemplarisk italesættelse af børnenes handlinger fx i leg, til frokost, i garderoben, ved samling. (Se eksempel 3)

Konfliktløsning
Under tilsynet opleves flere konflikter imellem børn, som håndteres af de pædagogiske medarbejder på forskellig vis. Medarbejdere afværger konflikter uden at italesætte løsningsmuligheder overfor børnene og inddrager ikke børnene i mulige løsninger. Konflikterne bliver ikke udnyttet som læringssituationer. (Se eksempel 1)

Forældrekommunikation
I interviewet beskrives vigtigheden af et godt forældresamarbejde, og at der i Skanderup er fokus på dialog og åbenhed. Medarbejderne stræber efter at fortælle forældrene en lille historie fra barnets dag i Skanderup. I vuggestuen beskrives det, at de har daglig dialog om børnene, når de afleveres og hentes. Medarbejderne tilbyder forældrene, at de kan ringe sammen i middagsstunden, eller at der kan etableres et kort møde efter behov. Hvis det har været en svær aflevering, sender medarbejderne gerne en sms til forældrene for at følge op på situationen.
Der afholdes forskellige møder med forældrene. Fx holdes der møde ca. tre måneder efter, at et barn er begyndt i Skanderup og ved overgang fra vuggestue til børnehave. I dialogen med forældrebestyrelsen kan det ikke genkendes at der konsekvent holdes opstartssamtaler.
Ugeplaner hænger ved dørene ind til stuerne, så forældrene kan orientere sig i, hvad der arbejdes med. I dialogen med forældrene opfordres der til, at ugeplanerne bliver styrket yderligere med planer og mål, og udvides til hele huset. Der kommunikeres også på AULA, og stuerne lægger billeder fra dagen eller skriver ud til forældrene to til tre gange om ugen om, hvad de har lavet med børnene, og hvilke pædagogiske tanker, der ligger bag aktiviteterne. I dialogen med forældrene udtrykkes der et ønske om en større faglighed i kommunikationen på AULA.

Kommunikation og samspil
Der skal i Skanderup arbejdes på kommunikationen imellem voksne og børn, så medarbejderne går foran og kommunikerer med alle børnene og skaber mulighed for samtaler og relationer børnene imellem. Den kommunikation, der foregår, skal styrke børnenes selvfølelse, og den eksemplariske italesættelse, som observerede, skal udbredes til hele huset.

Eksempler:
Eksempel 1 
Et barn græder oppe på bakken i krattet. En voksen går op på bakken og bærer barnet ned fra bakken. Den voksne tørrer barnets næse og spørger, hvad der skete. Barnet fortæller den voksne, hvad der skete. (Tilsynsførende kan ikke høre, hvad barnet fortæller). Den voksne spørger barnet: ”Hvad skal jeg gøre ved det?” og siger så: ”Det var godt, du græd så højt, at jeg kunne høre dig. Det er jeg glad for.” Den voksne holder om barnet. Herefter går den voksne hen til to andre børn og siger: ”Vi skal lige tale sammen.” Det ene barn har en pind i hånden.  Den voksne siger til barnet: ”Hvis du ikke lægger pinden, så må du gå rundt med mig i hånden,” og fortsætter: ”Det barn, der blev slået, er rigtig ked af det og bange for dig. Så bange, at barnet ikke tør komme i børnehave. Har du prøvet at have det sådan?”

Eksempel 2
Til en samling har børnene sat sig klar i en rundkreds og venter på, at de sidste børn skal sætte sig. Da det sidste hold børn kommer og sætter sig, vælger en voksen, at nogle børn skal sidde et andet sted. Den voksne siger til et barn: ”Kan du ikke komme herover og sidde i stedet for?” Barnet spørger: ”Hvorfor?” og den voksne svarer: ”Fordi jeg siger det.” Barnet rejser sig og gør, som den voksne siger.

Eksempel 3
På en stue til en samling, sidder en voksne sammen med børnene på gulvet. Den voksne spejler børnenes følelser og sætter ord på deres oplevelser. Da de tilsynsførende kommer ind på stuen, siger den voksen: ”Det er bare to damer, der kigger med, vi fortsætter bare”. Til et barn, hvis næse løber, siger hun: ”Skal vi lige tørre næsen?”, og da et barn slår sig på sangkufferten siger den voksne: ”Av, der fik du lige kufferten på munden”.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:
Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.
Delkonklusion:

Det fysiske læringsmiljø
Stuerne fremstår legetøjsfattige. Det kan være svært for børnene at aflæse, hvad der er i legetøjskasserne. Et sted er en bogkasse så høj, at børnene ikke kan se, hvilke bøger der er, og der ligger et legetæppe oven på kassen. Et enkelt sted observeres en stue, hvor legetøjet er opstillet overskueligt og æstetisk i reolerne, så børnene kan se, hvad de kan lege med. Men også på denne stue er der ikke meget legetøj.
Det indendørs fysiske læringsmiljø i skoven er rigere på legetøj. I skoven observeres det, at børnene agerer hjemmevant i forhold til hvad og hvor, der kan leges indendørs. I skoven udendørs giver faciliteterne rig mulighed for forskellige aktiviteter, der er legeplads med gynger, stor græsplæne, shelter, udendørs overdækning med borde og bænke og læringstavler, som retter sig imod natur.

Naturprofil
Ingen steder indendørs ses det, at Skanderup er et dagtilbud med en naturprofil. Det samme gør sig gældende på legepladsen. På legepladsen i Rødovre får nogle børn at vide, at de ikke må lege med pinde. I skovhuset i Værløse observeres der kun én udendørs naturrelateret aktivitet, der varer 10-15 minutter og er børneinitieret. Generelt opholder børn og voksne i skoven sig indendørs det meste af formiddagen på trods af det gode vejr. I dialogen giver forældrene udtryk for, at de har kunnet se en positiv udvikling i den pædagogiske praksis i skovgruppen inden for det sidste år.

Børnefælleskaber og deltagelsesmuligheder
Det observeres flere gange, at nogle børn har lettere adgang til de voksne end andre børn. Flere gange ses det, at det er, de børn, som selv tager initiativ og søger de voksne, der får voksenkontakt. De, som ikke er opsøgende, får ikke kontakt. Det ses i flere situationer, at børnene ikke kobles i børnefællesskaber i forbindelse med aktiviteter og lege. Der ses forskel på tilgangen til drenge og piger. (Se eksempel 1).

Rutinesituationer
I rutinesituationer som fx overgangen til frokost, selve frokosten og i garderoben observeres det, at organiseringen og strukturen fremstår varieret. Der ses flere eksempler på lang ventetid i forbindelse med måltiderne enten inden eller efter måltidet. Under måltiderne i børnehaven ses det, at de voksnes behov fylder. Under observationen opleves det, at den manglende struktur og rutine, giver uro og larm. (se eksempel 2).

Det fysiske læringsmiljø
Skanderup kan med fordel lade sig inspirere af æstetikken og overskueligheden på Guldsmedestuen i indretning af husets øvrige stuer for at give børnene bedre mulighed for at aflæse, hvad de kan lege med. Ligesom det anbefales at opstille forskellige legestationer og gøre klar til leg, hvor medunderstøttende voksne kan hjælpe børnene ind i leg og legefællesskaber.

Naturprofil
I forhold til naturprofilen skal Skanderup gøre sig klart, hvad det betyder at have en naturprofil, og hvordan man arbejder med denne både indendørs, udendørs, hjemme og i skoven.

Deltagelsesmuligheder
I Skanderup skal der arbejdes på at tilrettelægge aktiviteter, der skabe deltagelsesmuligheder for alle børn uanset forskelligheder som fx køn.
Frokostrutiner
Skanderup skal arbejde med, hvordan de voksne er rollemodeller for børnene fx i forbindelse med frokosten. Ligesom der skal et stærkt fokus på voksenpositionering og fælles hensigter med måltidspædagogikken, så der kan skabes en overskuelighed og ro for børnene i overgangen til frokost og i selve frokosten. Frokosten skal organiseres, så der ikke forekommer så lang ventetid for børnene.

Eksempler:
Eksempel 1
Ved den første samling i skoven fortælles det, at børnene kan få flettet håret, som en aktivitet. To drenge tager sig til deres korte hår og ser undrende ud. Lidt op ad formiddagen sidder en voksne på gulvet med nogle børn og fortæller om endnu en af dagens aktiviteter. Medarbejderen fortæller børnene, at pigerne kan få neglelak på udenfor, og at de kan vælge nogle af de små klistermærker og sætte på neglene. 
En gruppe på fem piger og to drenge og en voksen går ud. Pigerne og den voksne sidder under overdækningen med neglelak og klistermærker. De to drenge kommer hen til bordet og er lidt urolige. Den voksne foreslår, at de går ned og leger noget ved bålhytten. En pige siger: ”Hvornår er det min tur?”, den voksne svarer: ”Vi når ikke alle inden frokost, så vi må fortsætte bagefter”. De to drenge kommer forbi igen og siger nogle lyde, de går igen. Den voksne siger til pigerne om neglelakken: ”Nu må vi se om, det holder til juleaften. Skal I have fine julekjoler på juleaften?”. Pigerne og den voksne er fordybede om neglelakaktiviteten, mens drengene gynger nede ved bålhytten. En pige siger: ”Jeg er efter Y”, Y svarer: ”Ja, du er efter mig” Ét barn Z har fået neglelak på og siger: ”Jeg går ud og leger”, den voksne svarer: ”God idé og henvender sig til barnet X og siger: ”Du kan også gå ud at lege X”. Lidt efter kommer X tilbage, fordi en af drengene har slået hende med en pind. Den voksen går ud og løser konflikten sammen med børnene, så legehusene fordeles imellem børnene. Den voksne er tilbage til negleaktiviteten, nummer to piges negle bliver færdige. ”Nu er det min tur” siger det barn, der er nummer tre i rækken og sætter sig klar.  Den voksne siger: ”Vi kan ikke nå mere nu, vi skal spise. Du er den første efter frokost.”  De to piger, som løb ud for at lege kommer tilbage, fordi drengene vil kaste regnorme på dem. Den voksne går med for at hjælpe med at løse børnenes konflikt.

Eksempel 2:
På en stue kommer de tilsynsførende ind ved overgangen til frokost kl. 10.55. Syv børn er på toilettet med en voksen for at tisse og vaske hænder. Der er to voksne og 12 børn er på stuen. En voksen rydder op efter en aktivitet. Mange børn sidder ved bordene og venter, de kaldes ud på toilettet efterhånden. Tilsynsførende oplever overgangen som en hektisk ventestemning. En voksen leder efter en stol, der er forsvundet. Et barn græder. Ved et bord opstår der en leg med nogle små spande, der rulles rundt på et bord imellem nogle børn. En voksen læser historie for nogle børn ved et bord, indtil de afbrydes og skal ud på toilettet. 
Kl. 10.05 tysser en voksen ud i rummet og slukker lyset og visker: ”Hvem var det, der skulle dække bord?” Et barn peger på den blå gruppe. En gruppe børn tager sammen med en voksen madpakker ud af køleskabet og ned i en stor kurv. De bærer kurven ind og deler madpakkerne ud. Nogle børn spørger ud i rummet: ”Hvem har den her madkasse?” Andre børn ved, hvor en madkasse hører til og løber rundt på stuen og placerer madkasserne. 
Kl. 10.08 Der er børn, der endnu ikke har været ud at tisse og vaske hænder. De, som har gjort det, sidder og venter.
Kl. 10.10 deles drikkedunkene ud.
Kl. 10.12 En voksen tysser på børnene og siger: ”Bøøøørn lyset er slukket, og det betyder, at vi skal være stille, og vi skal sige vores remse”. Ingen reagerer. Den voksne siger: ”Nå, så gør vi det på en anden måde og slukker og tænder lyset igen. Hun tæller 1, 2, 3, 4 og siger remsen Ormen den lange… Et barn afbryder og siger: ”Jeg mangler min madpakke”, en voksen kommer forbi med den. 
Da alle sidder klar, siger en voksen: ”Er der nogen, der mangler kniv og gaffel?” Ingen svarer. ” Jeg går lige ud efter nogen.” Den voksne kommer tilbage med en tallerken og gaffel til sig selv. 

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:
Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.
Delkonklusion:
I Tilsynsinterviewet med medarbejderne gives der udtryk for, at Skanderup er et hus, hvor der er sket meget på kort tid, og mange ting ’ruskes op og tænkes på ny’. Personalet er derfor i en implementeringsfase i forhold til flere tiltag pædagogisk og strukturelt.
Det fortælles, at de nye tiltag, som er i en opstartsfase, består af at arbejde med Evas processkemaer, handleplaner og relations skemaer. Disse er endnu ikke systematisk planlagte. (Se eksempel 1). Medarbejderne fortæller ligeledes, at de skal i gang med at implementere Hjernen & Hjertet.
I interviewet gives der udtryk for, at der ikke er en fast systematik for arbejdet med børn i udsatte positioner. Brugen af analysemodellen LTU ligger ikke fast, og der er ikke lavet en LTU fornylig. Det er ud fra Interviewet utydeligt, hvordan der arbejdes med tidlig indsats i forhold til børn i udsatte positioner. Medarbejderne giver udtryk for fine overvejelser, men ikke at der er konkrete aftaler eller systematik. 
Det beskrives, at der er skabt en ny struktur i vuggestuen med teams, hvor der arbejdes henimod målrettede temabaserede planer for praksis. Det fortælles, at Skanderup arbejder med udgangspunkt i overordnede temaer, der er fastlagt i årshjul for hele huset.
Medarbejderne fortæller, at der er et fast skema for fordeling af ressourcer i huset. På aftenmøder er der dagsordner, som skifter alt efter møderne. (Se eksempel 2).
Skanderup bør fastholde den nye aktive brug af handleplaner, Hjernen & Hjertet og relationsskemaer i forhold til den pædagogiske praksis, når læringsmiljøer eller børnefællesskaber udfordres. Det vil kunne styrke aktiviteter, børnegrupper og/eller enkelte børn.
Skanderup bør holde fast i brugen af EVAs procesark, og bruge det i alle sammenhænge, hvor det giver mening. Ved kontinuerlig brug i både planlægningsfase og evalueringsfase vil den gentagende øvelse oparbejde personalets fortrolighed i opgaven.
Ledelsen bør rykke tættere på i forhold til evalueringspraksis, planlægning og drøftelse af børn og deres relationer, for dermed at understøtte udviklingen af den pædagogiske praksis, så den ledelsesmæssige ramme for understøttelse er tydelig.